Fra 1907 til 1957 havde Dragør jernbaneforbindelse med København og var endestation for Amagerbanen.
Amagerbanen var ved Amagerbro forbundet med DSB's havnebane over Langebro til Københavns Godsbanegård.

Amagerbanen fik øgenavnene ”Latrinbanen” og ”Lortebanen” og selve Amager blev i, måske primært i københavnske folkemunde kaldt "lorteøen", fordi den transporterede latrin fra hovedstadens natrenovation ud til øen.
Deponeringen skete primært til land stationerne Tømmerup og Store Magleby, hvor latrinen blev brugt som gødning af de omkringliggende gårde og gartnerier, hvor efterspørgslen på gødning til den intensive kåldyrkning var stor. Ikke mindst under 2. verdenskrig, hvor kunstgødning var en mangelvare.
I starten var der også persontransport primært af sommerhus ejere og feriegæster til den skønne natur og stranden i Dragør. Persontrafikken blev dog opgivet fra d.1. april 1938, på grund af svigtende passager antal.
Efter 2. verdenskrigs udbrud gjorde mangelen på benzin og reservedele busdriften besværlig, så persontrafikken på banen blev genoptaget 5. maj 1940 og dette varende helt indtil 1947 hvor banen atter forstatte som ren godbane.
Gods transporten fortsatte indtil somemren 1957 hvor det sidste godtog kørte og banen blev endeligt nedlagt for at give plads til en udvidelse af københavns lufthavn.

Navnet Dragør kommer af ordet at drage som betyder at trække, og efterleddet -ør som betyder en gruset eller sandet strandbred. Der refereres her sikkert til de lavvandede områder som dækker strandområderne langs hele kystlinen

Dragør kommune består i dag af Dragør by (havnen, nord og syd), Store Magleby og Søvang som er smeltet sammen til Dragør kommune.

Der har været fundet rester af beboelsesplader i og omkring Dragør dateret helt tilbage til den yngre stenalder. Den første bebyggelse større beboelse i Dragør opstod dog i middelalderen, hvor kong Valdemar Atterdag i 1342 gav privilegier til hansestæder ved Østersøen og i Holland til at etablere et stort marked,
hvorfra der kunne eksporteres nedsaltede sild til de katolske lande i Centraleuropa (de måtte kun spise fisk under faste).
Sildemarkedet var kæmpestort og hvert efterår opstod der en større by på omkring 20.000-30.000 med handlende fra hele europa i området. Til sammenligning var Københavns befolkningstal på samme tidspunkt omkring 10.000 beboere.

Fortælingen er at man dengang kunne skovle sild op med de bare nævner fra Øresund. Sildene fiskeriet døde dog ud i løbet af 1500-tallet og i stedet for handelsmarked, overgik byen til at blive en søfare by.
I midten af 1700 tallet da skibsfarten var sit højeste var Dragør havn den største søfartsby uden for københavn målt på tonnage.

Store Magleby kaldes også Hollænderbyen og det er der en særlig grund til.

I 1520 inviterer Kong Christian d. 2 Hollændere til Danmark og forærer dem hele Amager- og saltholm- til opdyrkning af jorden. De fik særlige privilegier- blandt andet skulle de ikke betale skat OG de fik lov at styre øen efter hollands lovgivning.
Formentlig har de overtaget de danske fæstebønders gårde og de oprindelige beboere bliver bedt om (tvunget til) at flytte og kan få fæsted andre steder på kongens jord. Kun Dragør by– som dengang kun var havnen- forblev kongens (pga. de gode penge fra sildefangsten).
Hollænderne udviklede det specialiserede amagerbrug  hvor de særligt ved dyrkning af grøntsager gjorde Amager til “spisekammer” for København. Produkterne afsatte de på de københavnske torv, bl.a. på Amagertorv, som har sit navn efter handlen med de Amagerkanske goder.

Forleddet “magle” betyder stor. Indtil omkring 1521 er byens navn Magleby Søndre, altså den store by liggende længest mod syd men efter den nederlandske bosættelse bliver det til Groote Maglebiu som over tid glider over og bliver til Store Magleby.

Dragør midtby- hvor du står nu- opstod i 1700-1800 tallet hvor husene primært er bygget.

Dragør er omgivet af store strandenge, som gennem århundreder har gjort området velegnet som sted for opdræt af gæs.
Fiskere kunne supplere deres sparsomme indkomst ved at holde gæs, som oprindelig boede i folks hjem. Æggene blev typisk udruget i et kammer eller i stuen. I århundreder har folk i Dragør holdt gæs. Oprindeligt havde man dem i sit hjem, hvor de f.eks. kunne bo under en bænk i stuen. Så blev de lukket ud om morgenen - i flere porte i den gamle bydel kan man se små gåselemme i et hjørne af porten. Senere etablerede man en lille by med huse til gæssene. Den lå i starten for enden af Zytfensgade ved havnen, hvor der nu er parkeringsplads.
Dragør var dengang kendt viden om for sine mange gæs i gaderne.
Ved opførelse af færgehavnen omkring 1960 var man nødt til at flytte gæssene, fordi det ville være for farligt, hvis de skulle krydse færgeområdet på vej til strandengene. Et areal syd for byen blev stillet til rådighed af kommunen. Her har to gåseholderforeninger - Dragør Fjerkræavlerforening og Broen - bygget en by med gåse-huse. Byen har i folkemunde fået navnet Gåserepublikken.

Der bor i dag ca. 14500 i Dragør – (12.300 i Dragør/Store magleby og ca. 2000 i Søvang)

Bemærk at gader der går øst-vest ender på –gade og gader der går nord-syd ender på –stræde. De små slipper, der bl.a. går ned mod havnen kaldes dog –gange. Derimellem er der også små stier - som fx. den du står ved nu. Og ét par gadenavne bryder helt reglen, nemlig Bjergerlav og Slottet.
Oprindeligt havde gaderne ikke noget bestemt navn. Man kaldte dem ofte efter en beboer i gaden. For eksempel Jan Lars’ Gade eller Dirch Svendsens Gade. Umiddelbar en god let regel, der dog over tid viste sig at være uholdbar - fx. når en beboer flyttede eller døde.
I begyndelsen af 1800-tallet fik gaderne faste navne, men de var i mange tilfælde kraftigt inspireret af gadernes navne i København. Således fandtes der fx. både en Nørregade eller en Pilestræde i København og i Dragør.
En vedholdende myte går på at navne sammenfaldet med de københavske gader skulle være blevet til, fordi Dragør kommune købte kasserede gadeskilte af København.
Det er dog (sandsynligtvis) blot en myte men vil under alle omstændigheder blive bekræftet af flere Dragør borgere.

Navneforvirringen resulterede dog i at postvæsenet til tider sendte breve forkert og derfor blev gade navnene ændret igen i 1930'erne til de navne vi nu kan se.
Gamle vaner forgår dog ikke så nemt. Således fik en dragør borger for eksempel tilsendt et julekort hvert år til Pilestræde, på trods af at gaden i flere år var omdøbt til Bodestræde.

Indtil Dragør fik et vandværk i 1907, fik beboerne deres vandforsyning fra vandposte og brønde. Der er kun 2 bevarede vandposte tilbage. Den ene her på Hans Isbrandtsens Plads og så posten på Jens Eyberts Plads som du kommer forbi senere på ruten.

For 200 år siden var Dragør i krig- sammen med resten af Danmark. Det skete i forbindelse med belejringen af København i 1807. Ude i Europa var den franske kejser Napoleon og det mægtige England modstandere, og alle andre lande måtte vælge én af dem som alliancepartner. Danmark med Kong Frederik d.6 i spidsen gik med det franske hvilken viste sig at have konsekventer for både Danmark flåde og for Dragør. I indsejlingen mod københavs havn for at smadre resterne af den ndanske flåde og sønderbombe København, blev også Dragør by udsat for de engelske kanoners sønderlemmende bomber.
Værst gik det ud over en enkelt Dragør borger, som måtte bringe det støre offer, nemlig livet. At han efter sigende skulle være tæt på 100 år gammel da han bliv krigsoffer gør ikke historien mindre trist.
Om begivenheden fortæller kirkebogen for 1807 følgende: “(Han) Blev skudt med en 18 punds Kanon Kugle, som en engelsk Krigsfregat ved et Angreb paa Dragøe bye gjorte den 31 August imellem Kl. 12 til 1 om Morgenen.
Han var blevet sit syn berøvet i Kopperne, havde selv øvet sig i at giore Humle og lappe Skoe, han stod i Stuen ved Sengen, da Kuglen kom, og slog ham Bagdelen at Hovedet i Stykker.”

Et synligt bevis på bombardemented ses også Sønderstræde 13 hvor to af de engelske kanonkugler som dengang blev brugt til at bombe Dragør, nu bryder indgangs hegnet som udsmykning. Kuglerne er blevet bevaret og har heldigvis i dag et væstentlig fredligere formål end da de først ankom til Dragør.

Elisenborg har igennem tiderne været bebobet af nogle af Dragør bys bedsteborgere. I midt-slut 1800 boede fx. Dragørs størte og rigeste skibsreder Hans N. Jeppesen (kaldet Dragør kongen af samtiden) i huset sammen med sine kone og sin daværende 5 døtre.
De ene af disse piger -Ane, blev senere gift med Peter Mærks Møller, hvis efternavn de fleste nok kender den dag i dag. Peter Mærks Møller er såldes far til Arnold Peter Møller som sammen med min søn Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller grundlagde den nu verdensomspændende Mærske koncern.

I starten og frem til midten af 1900 tallet var Elisenborg en udsøgt restauretion og udskænkningssted med levende musik i weekenderne. I 1955 blev købt af kommunen og har siden dengang huset en ungdomsklub.

Som i Sønderstræde 13 er der også her historiske spor fra Københavns bombardement. Således er en vildfaren engelsk kanonkugle fundet i nærheden af huset og udgør nu en del af udsmykningen på husets ene gavl.

Begravelsesplads for den folkekære komiker og skuespiller Dirch Passer.
Dirch Passser er født og opvokset på Østerbro i København. Tilknytningen til Dragør skal findes i hans far som kom fra Dragør og var skibsfører.

Opført 1882 Før det måtte Dragør borgere tage til Store Magleby Kirke, hvor der kun blev prædiket på Hollandsk eller plattysk indtil 1735. Derefter hver anden søndag på dansk. Denne ordning varede frem til 1811 hvor man overgik til kun at prædike på dansk.

Hvis du går hele vejen rundt om kirken vil du måske bemærke at kirken tager sig bedst ud fra den side som ligger ud mod kirkegården. Det skyldes simpelthen at kirken blev bygget før det der nu er kirkevej og på tidspunktet for kirkebyggeriet troede man at vejen ville gå højre om kirken hvorfor "bagsiden" blev til "forsiden".

På vest gavlen af kirken ses et mindesmærke over de personer som Dragør mistede til havet.
Bemærk især den til tider unge alder på de omkommne ligesom efternanvene afslører at havet i nogle tilfælde krævede halve familier.
Det vidner om at søfart og fiskeri var et utroligt farefuldt erhverv.

Søslaget med det engelske skib "Africa"" fandt sted den 20. oktober 1808 i Øresund lige ud for Dragør. Den danske roflotille, bestående af 25 kanon- og mortérbåde, under ledelse af kommandørkaptajn Johan Cornelius Krieger, angreb det engelske linieskib "Africa". Africa var en del af en konvoj på 137 skibe, som var på vej fra Karlskrona gennem Øresund. Kampen begyndte kl. 14.55, og de danske kanonbåde påførte betydelig skade på det engelske skib. Africa blev ramt af 70 danske kanonkugler og måtte trække sig tilbage til Karlskrona i meget beskadiget tilstand. På dansk side var der 25 faldne og 34 sårede, mens englænderne havde 10 faldne og 42 sårede.
Mindemærket du står ved består af een dansk konon som krævede 5 danske sømænd livet da den eksploderede. Ankeret er ikke fra selve slaget, men stammer fra et svenske skib som gik til grund i Køge bugt. Det skal signalere den rige søfare og handelshistore som Dragør er en del af.

Kutteren Elisabeth spiller en stor rolle i 2. verdenskrig. Således flygtede i omegnen af 700 af Danmarks ialt 7000 jøder til Sverige via Dragør og efter eget udsagn skulle Einar Larsen, af flere omgange, have transporteret 70 af disse jøder til Sverige ombord på Elisabeth K571.
Med sit bidrag til redningen af de danske jøder placerede Einar Larsen sig i risiko for at blive taget af besættelsesmagten og potentielt risikere alvorlig straf for sin involvering i redningsaktionen.
I sommeren 1944 begyndte jorden da også at brænde under ham og da han ikke længere turde blive i Danmark. Af frygt for at tysk politi var på sporet af ham, flygtede Einar Larsen selv ombord i Elisabeth og satte kursen mod det neutrale Sverige.
Han klarede overfarten og fortsatte sit fiskerierhverv i Sverige under svensk indregistrering. Einar Larsen vendte først tilbage til Danmark efter den tyske kapitulation i maj 1945.

På taget af Dragør Museums bygning, som i øvrigt fungerede som det første rådhus- dengang kaldet byforstanderskabshus- i Dragør, sidder en snoet skorstenspibe. Bygningen er en af de ældste i Dragør og stammer fra 1753m men er sidenhen blevet renoveret over flere omgange.
Den snoede skorsten blev tilføjet i slutningen af 1800-tallet af murermesteren R. B. Guldborg.
Ingen kender med sikkerhed årsagen til denne snoet stil. Men i gamle dage sagde man at skorstenen var snoet for at hemmelighederne fra byråds møderne ikke skulle ryge direkte op igennem skorstenen og ud til evt. lyttende.
Men sandheden er, at der ikke umiddelbart er nogen praktisk funktion, så konsensus er at det er lavet af astetiske grunde.

Skypumpen 1895

En sjov historie angående de snoede skorstene lyder: I 1895 drog en skypumpe over byen og forårsagede en del ødelæggelse på tegltage. Værst gik det ud over bondegården på Kongevejen.
Taget led stor skade, og tre skorstene styrtede ned. En københavnsk avisreporter var i denne anledning i Dragør for at skrive om skypumpen, og efter at have betragtet denne ødelæggelse, kom han i samtale på havnen med en gammel sømand.
Kort før denne begivenhed var en ny snoet skorsten opført på byens daværende rådhus, nu museet. Sømanden viste reporteren denne og bemærkede, at her har skypumpen drejet hele skorstenspiben.
Om reporteren troede på denne historie, vides ikke.

Lodstårnet som blev bygget i 1912, blev bygget som et udkigstårn for lodserne, så de kunne få et godt overblik over trafikken i Øresund. Det er en 16 meter høj gittermast i træ med en lille vagtstue på toppen.
Før Tårnet blev bygget benyttede lodserne det noget mindre "udkigstårn" på taget af den tilstødende bygning. Men med opførelsen af Dragør fort kunne lodserne ikke længere kigge ud over fortet og en ny og højere udkigs post måtte der derfor til.

Lodstårnet har i dag ikke længere nogen praktisk anvendelse men fungerer som varetegn for byen.
Allerede tilbage i slutningen af 1950'erne, efter tårnet blev overflødigt da lodseriet gik over til at bruge radiokommunikation, blev der drøftet en nedrivning af tårnet på grund af dårlig vedligeholdelse og begyndende råd og svamp i den bærende konstruktion. Men en gruppe aktive borgere dannede hastigtig en ad hoc-gruppe for at skaffe penge til en renovering hvilken lykkes og tårnet fik således lov at stå lidt endnu.

I 1987 blev tårnet fredet og senest i 2021 blev der konstateret råd og svamp i konstruktionen, men med støtte fra A.P. Møller Fonden blev tårnet renoveret og bevaret.

Flere steder i Dragør ser man på hustagene et lille tilbygget udkigspost. En såkaldt kikkenborg.
De fleste er bygget i perioden fra 1870 til begyndelsen af 1900-tallet og fungerede i gamle dage som udkigsposter for byens borgere. Fra kiggenborgen kunne man holde øje med skibene ude i sundet -som ofte var besat af et eller flere famile medlemmer, samtidig med at man kunne følge med i hvad der foregik på havnen.
Tillige blev der for sjovt sagt at de blev brugt af fruerne af huset når manden var til søs, så hun kunne holde øje med hvornår manden var på vej hjem med kutteren så hun kunne nå at smide elskeren ud.
Et eksempel på et af disse kikkenborge ses nede fra havnen hvis du kigger op imod første række af huse lige over for den bygning som i dag udgør Dragør museeum.
Inde i selve byen kan se endnu et eksempel ved Neels Plads (by torvet) eller hvis går igennem lodsstræde. På venstre hånd i nr 15 ligger der et stort hus fra slutningen af 1700-tallet med en kiggenborg tårn som man mener er bygget omkring år 1880.

I det der nu er Cafe Espersen var der tidligere ventesal for Dragør/Sverige ruten.
Færgeforbindelsen mellem Dragør og Limhamn blev etableret den 8. april 1960. I 1969 blev der overført 1.653.000 passagerer, 204.500 personbiler og 50.300 lastbiler/busser. I oktober 1999 – otte måneder før Øresundsbroen blev taget i brug – ophørte færgetrafikken.

De 2 veludstyrede havefruer som ses foran indgangen til Cafe Espersen er en gave fra Dragør borger Peter Bech som lod disse 2, samt deres storesøster bestille og opføre i granit.

De 3 fruer har om noget være "talk of the town" i mange år. Borgerne i Dragør har i mange år været splittet i forholdet til om disse fruer var kunst, kitch eller desideret dårlig smag, ligesom de tilsyneladende har givet kommunal -og havne udvalget større eller mindre hovedpiner i forhold til valg af placering. De har således levet en omtumlet tilværelse, hvor storesøster i en periode på 10 år fra 2006 stod på langlinje. Kommunalbestyrelsen takkede tilbage i 2014 ved en afstemning nej tak til at låne dem til pynt på havnen. I sidste ende endte storesøter altså i 2018 med at komme hjem til Dragør og står nu "midlertidigt" og pynter oppe ved fortet. De to mindre søskende kunne i deres spæde start beskues ved indgangen til middelgrundsfortet hvor de stod i en årrække. Dernæst kom de også hjem til Dragør og "boede" i gården til Peter Bech hus "havfrue huset" i Dragør midtby, men er altså nu placeret foran Cafe Espersen.

Den folkekære sanger John Mogensen boede i en årrække og frem til sin død i Dragør.
En dag i 1977 som skulle vise sig at være den sidste dag i hans liv, var John Mogensen taget på Færgegården (nu Dragør badehotel) for at nyde en grapetonic med snaps eller to. På et tidspunkt om aftenen griber han fat i tjeneren, som han kender godt og siger: ”Old timer – jeg er færdig” hvorefter han falder om på gulvet.
Han blev hurtigt fragten hjem til konen, men desværre stod hans liv ikke til at redde i.

Af et mere muntert indslag kan nævnes at at Rolling Stones overnattede på hotel Færgegården i 1966 inden 2 udsolgte koncerter i KB hallen. Rolling Stones som var på sit højeste havde valgt Færgegården for at være lidt i fred og tanken var nok at Dragør lå tilpas langt væk fra storbyen og de mest ivrige fans.

Batteriet er det eneste bevaret af ialt 3 batterier som blev anlagt i Dragør i 1807 i forbindeles med englandskrigene. Jorden til batteriet blev gravet op fra nabogrunden og er årsagen til den sø du nu kan se bag batteriet. Batteriet bestod af 6 stk 36 punds kanoner som var monteret på toppen af bakken.
Fra batteriet kan du se ud på Dragør fort.

Dragør Fort blev bygget 1910-1915 på en kunstig ø syd for Dragør som en del af Københavns Søbefæstning. Fortet er ca. 32.000 kvadratmeter, hvoraf omkring 2.500 er bebygget, delvis kasemateret. Der var plads til 380 mand. Rundt om fortøen, der lå på ca. 2 meter vand, blev der bygget en dækmole, så der rundt om fortet var en slags voldgrav.  Forbindelsen til land skete på en bro, der kaldtes ”Kongens Bro”. Den var egentlig midlertidigt anlagt under byggeriet, men fik med kongens tilladelse lov at blive stående.   Den blev i 1953 ombygget til en dæmning, der fik navnet Prins Knuds Dæmning.

Fortet fik fra starten ikke nye kanoner, men måtte nøjes med 30 år gamle, brugte kanoner med en diameter på hele 35,5 cm. Det var fire meget tunge såkaldte ”Bergske Kanoner”, der var anskaffet efter en beslutning i Folketinget, hvor Venstres ordfører, Christian Berg fik stemt beslutningen igennem. Kanonerne vejede 58½ ton og de projektiler, de skød med, lidt over ½ ton. Kanonrørene var så brede, at man – når de skulle renses – iklædte én af de tyndeste rekrutter en hessiansæk, og lod ham kravle igennem.

Ved åbningen af fortet var der en del kritik af valget af kanoner. Sagkyndige mente, at de kraftige kanoner, der havde en diameter på 35,5 cm ville kunne blive udsat for beskydning fra søen. Kanonerne skød kun ét skud hvert 4. minut og rækkevidden var kun ca. 10 km. Kanonerne skulle prøveskydes hver onsdag, og forinden gik en trommeslager rundt i Dragørs gader og bad folk om at lukke vinduerne op på klem, så de ikke blæste ud ved lufttrykket.
Ved en gennemgang af Søværnets anlæg i 1937 blev Dragørfortets materiel vurderet som forældet. Det førte til en opgradering året efter, så fortet på 24 timer skulle kunne gøres kampklart. Kæmpekanonerne blev nedtaget og erstattet af mindre, men mere effektivt artilleri.
Ved besættelsen af Danmark fik orlogskaptajnen prins Knud d. 11 april besked på at rømme fortet, og tyskerne ankom d. 3. maj 1940 og overtog fortet som en del af deres samlede forsvar.
Ved besættelsens afslutning 5 maj 1945 nægtede fortkommandanten at overgive sig til andre end engelske myndighedspersoner. Det kunne skyldes frygten for alternativt at havne i hænderne på russerne hvilken nok fristede en værre skæbne end fangeskab hos englænderne. Med en engelsk soldats mellemkomst lykkedes det først den 7. maj at få en engelsk officer til Dragør, så fortet kunne blive ”befriet”. Så Dragør var teknisk set besat lidt længere end resten af Danmark.
Helt indtil 1999 var der skudklare kanoner på fortet, men fra 2001 blev fortet købt af en privat lokal restauratør og omdannet til et hotel- og restaurantområde. Der er offentlig adgang til dele af området, og fortet fungerer som et kulturelt mødested.
Trappen du skal tage for at komme op på toppen af fortet har 58 trin og hvis du kan overkomme disse kan du nyde den skønneste udsigt over hele Dragør, lufthavenen og Øresund med kig til Øresundsbroen og Sverige i den anden retning.

Den 3. havefrue, som at dømme efter størrelsen må være storesøster til de to ved indgangen til Cafe Espersen, har fået "midlertidig"" placering på fortet. Hun fik denne placering ved en stort anlagt cermoni i 2018 anførst af byens daværende borgermester Eik Bidstrup.

Godt 30 dragørboere har gæs i Gåserepublikken i Dragør. To gange om dagen året rundt lægger medlemmerne af Dragørs to gåseholderforeninger vejen forbi gåseburene. De godt 30 medlemmer af de to foreninger Broen og Dragør Fjerkræavlerforening har tilsammen omkring 300 gæs, og de kommer om morgenen, når gæssene skal lukkes ud på de nærliggende strangenge, og igen sidst på eftermiddagen, når gæssene skal lukkes ind for natten. Ud over gæs er her også en del høns og ænder.

Siden 1600-tallet var der rundt om København anlagt forsvarsværker, hvorfra man kunne imødegå fjendtlige angreb på byen. Det foregik dengang bl.a. med kanoner, som krævede krudtladninger for at kunne sende kugler i hovedet på en fremtrængende fjende.  Krudtet var som regel opmagasineret tæt på fæstningsanlægget, så man havde det ved hånden, hvis krigen brød ud. Et krudtmagasin var eksploderet i  Rosenkrantz Bastion ved Østerport i 1779 og kongen havde derfor besluttet, at krudt fremover skulle opbevares uden for voldene på Amager. Men da der i 1779 skete en voldsom eksplosion i et krudtlager ved Østerport, besluttede man at flytte krudtmagasinerne udenfor byen. Amager måtte lægge jord til, og langs øens østkyst blev der bygget syv krudthuse, der var omgivet af vandgrave og jordvolde for at forhindre uvedkommendes adgang og begrænse skaden, hvis noget skulle ryge i luften. De tre nordligste (to er bevaret) lå i Sundby. De to næste lå i Kastrup inde på Kbh. Lufthavns område. De sidste to eksisterer stadig i Dragør. Krudttårnsvejen var i øvrigt tidligere betegnelsen for hele den vejstrækning, der forbandt krudthusene, men navnet er i dag kun bevaret i Dragør Kommune. Længere nordpå er Amager Strandvej betegnelsen for den gamle krudttårnsvej.

Neels torv

Turen er slut her i hjertet af Dragør ved Neels torv omgivet af små hyggelig butikker og cafeer.